torsdag den 27. april 2017
Beeswaxwrap/bivoksindpakning
Vores stakkels planet skal have en hjælpende hånd. Vi må alle passe godt på den!
For at minimere brugen af plastukaffald, forsøger jeg mig for tiden med en række tiltag. Et af dem er det som på engelsk kaldes beeswax wrapping. Det er reelt tyndt stof, som er mættet med et lag bivoks, men der kan også tilsættes olier til voksen for at øge holdbarhed. Men voksen i sig selv indeholder også så mange gode egenskaber, som øger holdbarheden. Fordi det skal være nemt og fordi voksen allerede indeholder så mange gode egenskaber, så har jeg valgt at nøjes med ren bivoks. Det må gerne være nemt at hjælpe vores planet.
Det eneste du skal bruge er bivoks og noget tyndt stof i ren bomuld og et strygejern. Og stoffet kan med fordel være genbrug. Et gammelt tyndslidte lagen er foreksempel helt perfekt. Produktionen af bomuld, også selvom man vælger økologisk, er en kæmpe miljøbelastning, og i den grad værd at begrænse.
Bivoks kan ofte købes online eller i helsekostbutikker. Men det kan også købes ofte meget billigere hos en lokal biavler. Jeg er så heldig at jeg har noget overskydende voks fra vores egne bier.
Stoffet kan man vælge i fine farver. I min systue har jeg ofte rester af mange slags, og vælger overskudsstof fra diverse projekter eller hvis det er til mig selv genbrugsstof.
Mit gode strygejern vil jeg ikke bruge til den slags her. Men jeg har arvet et godt gammelt et, som bliver brugt til projekter som dette.
Vask stoffet og klip det i ønskede størrelse. Jeg har valgt nogle 35x35 cm og nogle 25x25 cm. Men de kan altid klippes til senere, hvis du har mere brug for en anden størrelse.
Jeg bruger et stk papir til at beskytte strygebræt. Oven på et stk bagepapir, hvor jeg ligger stoffet. Her ligger jeg et lillr stykke bivoks plade eller revet bivoks. Oven på et stk bagepapir, og så stryger jeg ved meget lav varme til voksen smelter. Når det er smeltet ud, et nyt stk voks hvor der mangler, og sådan fortsætter jeg til stoffet er mættet. Man skal ikke være for nærig med voks.
Når bivoks indpakningen skal bruges, så pakker man det rundt om det, som skal pakkes ind og varmer det i hænderne, så det lukker tæt.
Det vaskes i køligt vand med en lille smule mild sæbe.
Bivoks indpakningen egner sig især til at pakke osten ind i, som ofte sveder i en pose. Men også som låg på en skål eller frugt og grønt eller andre ting i den stil. Den egner sig ikke til rådighed kød.
God fornøjelse
tirsdag den 25. april 2017
Gang i den igen!
Wohoo! Så besluttede jeg mig for, at der skal gang i min blog igen. Det er ved at være længe siden og meget er sket i mit liv siden.men sådan går det jo engang imellem. Jeg synes dog, at det ville være synd og skam om de gamle indlæg skulle gå i glemmebogen hvis jeg bare startede en ny. Så ønsk mig held og lykke! Nu hvor jeg starter på en frisk.
Abonner på:
Opslag (Atom)