Jeg har fra Dannie Druehyld fået mig en eddikemor. En sådan hedder på engelsk "mother of vinager" og er en bakterie, som omdanner vin til eddike. Min er til rødvin. Den minder om en vandmand når den ligger der i rødvinen og svømmer rundt.
Det er ikke nemt at finde en vejledning til hvordan man passer sådan én. Det er dog alligevel lykkedes mig at lave min egen. Og af hensyn til alle jer, som har haft samme problem, vil jeg dele den med jer.
En eddikemor nyder godt af alle de vinslatter, som du ikke selv får drukket. Giv hende en slat ind imellem, og hun omdanner den til den fineste eddike. Hun må ikke få frost og har det bedst ved stuetemperatur. Til gengæld vil hun gerne have lidt luft og må ikke stå i en lufttæt beholder. Eddiken falder til bunden, og derfor er en edikekrukke praktisk, da den har en hane i bunden, men den er ikke nødvendig. Efter min. 14 dage, er vinen blevet til eddike og klar til at bruge i maden. Men pas på eddiken ikke bliver for sur, da det så bliver til eddikesyre. Eddiken kan dog også krydres ved at stå med friske krydderurter 1-2 uger. Rosmarin og timian smager godt hertil. 1-2 gange om året tages eddikemor op og skylles og frisk, fortyndet rødvin kommes over. Og den gamle eddike kan jo bruges i madden. Når hun bliver stor og tyk, kan hun deles i de lag der kan ses og kan med fordel bruges til gaver til mad- og vininteresserede venner.
Eddiken er god på salater og i sammenkogte retter og kan bruges på samme måde som balsamico.
hejsa. Ved du hvor man kan få fat i sådan en eddikkemoder?
SvarSletJeg er vild med din blog, det er syndt den ikke er opdateret for nyligt.