mandag den 14. december 2009

Fyrfadsstager af genbrugsmaterialer.


Du skal bruge en cykelslange og et typisk sennepsglas eller et andet helt neutralt og cylenderformet glas. Først spiser du sennepen og vasker glasset af. Så går du til en cykelhandler og spørger om han har en gammel cykelslange i overskud. Hvis du er heldig, får du en hel sæk, lige som jeg gjorde ;)

Klip et stykke slange ca 4-5 cm større end hele vejen rundt om glasset. Klip slangen op langs den ene fold. Hold det fast rundt om glasset og sy det stramt fast. Det er en god idé at bruge en kraftig tråd og en skindnål, men ikke et must. Men tråden skal ligges dobbelt eller 4x hvis det er almindelig sytråd. Skær nogle huller med en skalpel eller hobbykniv. Det kan være i mønstre eller huller, helt tilfældigt eller efter et system. Det betyder ikke rigtigt noget. Når først der kommer lys i, ser det hurtigt flot ud. Det giver bare noget ekstra til det rå look, hvis du får fat i et stykke slange med tryk på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar