
Er der noget mere kitch end at give og få hjemmelavede grydelapper i julegave? Nej, siger jeg. Men man behøver altså ikke strikke dem i brun og orange striber. De kan gøres utrolig søde og personlige og de er nemme at lave. De kan syes i alle mulige faconner og farver. Og så kan de laves af genbrugsstoffer, gammelt tøj, og stofrester.
Klip tre lag stof pr grydelap i noget naturligt stof, det vil sige bomuld, hør eller nældestof. Klip tilsvarende tre lag stof af pladevat. Vær opmærksom på at pladevattet ikke må være varmeledende. Lig stof og og vat således: to lag stof - tre lag vat og et lag stof. Sy langs kanten og lad en åbning være til at vende lappen igennem dvs ca 15 cm. Klip hak ved alle hjørner, om de så vender ind ad eller ud ad, ellers kan hjørner ikke vendes så de bliver pæne. Men pas på ikke at klippe ind i den syede tråd.
Vend grydelappen mellem de to lag stof som er op af hinanden. Fold kanten ind ved hullet og sy langs kanten. Sy et kryds hen over hele lappen eller et mønster af en slags.
Til den heksegryde-lap jeg har lavet, har jeg syet et pentagram på midten. Stroppen er snoet bomuldsgarn og er lavet som en hank. Til et hjerte er det oplagt at sy initialer af det par som skal have lappen, eller god jul eller I "heart" U eller.... Hjerterne er noget mere nuttede end hvad jeg ofte laver, men der skal være plads til kærligheden. Man kan også male mønstre på lappen. Quiltningen, dvs når man syer igennem hele lappen, kan gøres både i hånden og på maskinen og begge dele vil blive rigtigt fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar