mandag den 14. december 2009

Lækre hårde flødekarameller

3 dl piskefløde
180 g druesukker
300 g hvidt sukker eller rørsukker
1½ tsk fint salt
1 spk vaniliesukker

Hæld fløden i en tykbundet gryde og tilsæt sukker, druesukker og salt. Varm langsomt op under omrøring til den har den rette karamel-konsistens og er ca 130 - 135 grader. Har man ikke et termometer, kan dette tjekkes ved at dryppe noget af massen ned i et glas koldt vand. Når det når vandet, skal det blive til en karamelklump. Den sidste dråbe masse vil blive siddende på skeen.

Tilsæt vaniliesukker og bland godt. Lad nu massen blive i gryden til den er kølet ned til ca 60 grader, ca 5 min.

Hæld massen i en form beklædt med plastfolie eller smurt i olie og lad den stå ca 15 minutter. Skær eller klip nu massen i firkanter med en olieret kniv eller saks. Pas på de ikke bliver for store. De kan finde på at klistre sammen. Pak dem evt ind hver for sig i madpapir eller drys dem med druesukker for at forhindre dette. De skal nu pakkes i lufttæt emballage til de skal spises.

Hvis man laver dem tynde, er det et hit at beklæde dem med chokolade. De vil da blive dejm agtige.

Brug evt et gl syltetøjsglas med en sløjfe og stof på låget og giv det i julegave til en sukkergris. Det har jeg gjort mange gange til stor glæde for modtageren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar